Ph.d.-forsvar ved Sabina Lund Mikkelsen

Om afhandlingen

Baggrund: Sygdomsrelateret underernæring hos borgere med både akutte og kroniske sygdomme er forbundet med øgede negative konsekvenser for den enkelte såvel som for samfundet. Tidlig opsporing er nødvendig for at opnå den mest effektive ernæringsbehandling og reducere konsekvenser relateret til sygdomsrelateret underernæring. Almen praksis (AP) kan være et godt sted for tidlig opsporing, da danske borgere har fri adgang til AP, og borgerne skal besøge egen læge inden eventuelle henvisninger til yderligere undersøgelser på sygehus. Derudover er prævalensen af ernæringsrisiko i AP sparsomt undersøgt i Danmark, og der er ingen data for håndtering af ernæringsrisiko i AP.

Formål: Det overordnet formål for denne afhandling var at evaluere forekomsten af ernæringsrisiko i AP. Formålet var derudover at teste gennemførligheden af en relevant kompleks tidlig intervention målrettet en gruppe af patienter med øget risiko for at være i ernæringsrisiko i AP.

Metoder: Studie I var et tværsnitsstudie udført i AP, hvor et spørgeskema blev brugt til at undersøge forekomsten af patienter i ernæringsrisiko ved brug af uplanlagt vægttab og reduceret kostindtag. Studie II var et kvalitativt studie, hvor der blev gennemført interviews med praktiserende læger og konsultationssygeplejersker. Formålet var at undersøge deres opfattelse af, hvordan sygdomsrelateret underernæring aktuelt blev håndteret og kan blive håndteret i fremtiden i AP. Studie III var et udviklingsstudie, hvor der blev foretaget en genanalyse af interviews med de sundhedsprofessionelle fra studie II, og der blev gennemført interviews med patienter med en kræftdiagnose. Formålet med studie III var at udvikle en tidlig ernæringsintervention til en relevant gruppe af patienter i ernæringsrisiko. Studie IV var et feasibility studie med et kohortestudiedesign. Studiet havde til formål at teste en tidlig ernæringsintervention til patienter henvist til udredning på hospitalet på grund af mistanke om ondartet sygdom. Interventionen bestod af tidlig ernæringsvejledning givet af konsultationssygeplejersker. Deltagerne fik opfølgning kort efter inklusion og efter at have modtaget undervisning af sygeplejerskerne, samt efter en og tre måneder.

Resultater og fund: Resultaterne viste, at forekomsten af patienter i ernæringsrisiko målt ved uplanlagt vægttab og nedsat kostindtag var hyppigt forekommende blandt voksne patienter i AP. Derudover blev uplanlagt vægttab, som tidlig indikator for sygdomsrelateret underernæring, ikke i tilstrækkelig grad håndteret i AP, da de sundhedsprofessionelle fandt, at de sjældent ser patienter med uplanlagt vægttab. En tidlig ernæringsintervention kan være relevant at implementere i AP, dog skal mulige facilitatorer og barrierer overvejes inden implementering. Desuden blev der opstillet nogle anbefalinger til en kommunikationsstrategi til brug i udviklingen af interventionen. Anbefalingerne var: Strategi og forberedelse af sundhedsprofessionelle, kommunikationsmidler og budskabsformer. Den tidlige ernæringsintervention var mindre gennemførlig med hensyn til rekruttering af AP og patienter, dog var den gennemførlig med hensyn til fastholdelse af deltagerne og i nogen grad med hensyn til dens resultater. Desuden havde interventionen en positiv indvirkning på deltagernes helbred med hensyn til en stigning i kostindtag, muskelmasse og fedtprocent fra baseline til tre måneder efter inklusion.

Konklusion: Denne afhandling fandt, at ernæringsrisiko, målt ved uplanlagt vægttab og nedsat kostindtag, forekommer hyppigt i AP, men de sundhedsprofessionelle håndterer i øjeblikket ikke i tilstrækkelig grad problemet. Konsultationssygeplejerskerne kan, efter undervisning, udføre ernæringsvejledning i AP målrettet patienter med uplanlagt vægttab, og som derfor kan være i ernæringsrisiko. En tidlig ernæringsintervention, udført af konsultationssygeplejersker til patienter henvist til udredning på hospitalet på grund af mistanke om ondartet sygdom, var til en vis grad mulig. Rekruttering af AP såvel som patienter vækker dog bekymring, og hvis interventionen skal gentages, er der behov for en videreudvikling af rekrutteringsmetoderne og fokus på patienter i ernæringsrisiko i AP.

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret afholdes fredag den 22. marts, kl. 13.30 i Auditoriet Medicinerhuset. Alle interesserede er velkomne.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

• Professor Mette Holst, PhD,  Aalborg University, Denmark (hovedvejleder)
• Professor Henrik Højgaard Rasmussen, MD, PhD, Aalborg University, Denmark
• Professor Janus Laust Thomsen, MD, PhD, Aalborg University, Denmark

Bedømmelsesudvalg

• Associate Professor Lone Jørgensen, Aalborg University, Denmark
• Associate Professor Ingvild Paur, UiT – The Arctic University of Norway, Norway
• Associate Professor Merethe Kirstine Andersen, University of Southern Denmark, Denmark

PUBLICERET AF Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, pfj@rn.dk